Arkitekturfotograf med mange års erfaring

Et billede skal fortælle en historie. Det skal inspirere. Det skal lede tankerne hen imod en særlig følelse. Det skal tage udgangspunkt i en drøm, som ikke er forudbestemt. Man siger, at et billede siger mere end tusinde ord, men hvad er det så, billedet fortæller?

Vi har alle sammen forskellige opfattelser af det, vi ser, og derfor er det mit job som fotograf ved hjælp af forskellige virkemidler at lede modtagerne af billederne hen til en særlig følelse, et særligt budskab eller en særlig stemning.

Jeg har siden 1991 arbejdet professionelt som henholdsvis arkitekturfotograf og landskabsfotograf, ligesom jeg også arbejder som reklamefotograf og portrætfotograf for kunder i blandt andet Valby og resten af København. Jeg varetager også gerne opgaver for kunder på det øvrige Sjælland.

Billeder af landskaber og arkitektur fortæller en historie

At tage billeder af arkitektur og landskab kræver, at man på forhånd sætter sig grundigt ind i, hvad det er for en historie, man vil fortælle med det pågældende billede. En trappe er for eksempel ikke bare en trappe. En trappe kan være et symbol for noget nyt, der venter, ligesom havet heller ikke bare er havet. Havet kan både være stille og lunefuldt. På en varm sommerdag med let bølgeskvulp kan havet symbolisere ro og stabilitet, men omvendt kan havet symbolisere det komplet modsatte, hvis billedet tages i stormvejr og med høje bølger.

Skal du bruge en landskabs- eller arkitekturfotograf?

Som landskabs- og arkitekturfotograf kan jeg portrættere lige netop den stemning, du ønsker. Nedenfor kan du se nærmere på et udpluk af de natur- og arkitektbilleder, som jeg tidligere har taget.